Sprogpsykologi – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Temaer > Sprogpsykologi

Sprogpsykologi

Manden og konen i den lille provinsby sidder hyggeligt i deres lænestole, indtil manden pludselig stirrer ud  gennem vinduet og udbryder: "Der går den kvinde pastor Olsen sov med i nat!" . Konen kommer til vinduet og siger skuffet: "Jamen, det er jo fru pastor Olsen". Hvortil manden svarer: "Ja har jeg sagt andet?" (Hayakawa: "Language in Thought and Action" 1939)

Se også det sprogpsykologiske tidsskrift Spindet

Hvad er det lige, der går galt i kommunikationen imellem de to? Det har sprogpsykologer et kvalificeret bud på: Sprogpsykologer undersøger sprog fra en psykologisk vinkel. Deres fokus er på personer og de forståelser, som de skaber, når de bruger sprog. Faget bygger på en antagelse om, at ord og betydninger ikke eksisterer 'i og for sig selv', men først i det øjeblik de tænkes eller siges.

Ørerne der hører det

Vi har bestemte erfaringer med sprog, og når vi hører ord aktiveres vores erfaringer.  Afhængigt af hvor meget vi har tilfælles, deler vi mere eller mindre sprog. Men i bund og grund er mit sprog anderledes end dit.

Hvad tænker du f.eks., når jeg siger fuck eller bjørnetjeneste? Hvad betyder ordene for dig og hvornår bruger du dem? Er en bjørnetjeneste en GIGANT-tjeneste eller gør det mere skade end gavn. Gibber det i dig, når du hører ordet fuck, eller synes du ikke det lyder så slemt?

DR tager et sprogpsykologisk emne op: Magten i sproget. Hvordan kan man med sprog manipulere folk til at mene noget bestemt. 

Sproglig hokuspokus

I gamle dage sad kirken på magten, og den magt bibeholdtes blandt andet ved hjælp af latin. For latin holdt det uforstående folk og fæ fra magten - det var hokuspokus. Når præsten i kirken sagde: "Hoc est enim corpus meum" (dette er mit - Kristi - legeme), hørtes det i øerne på de uforstående folk som "hokuspokus". I dag bruges det som en trylleformular: hokuspokus - og der kommer kaniner op af hatten. Eller hokuspokus - og ældre bliver til 'byrder', og unge aktivister bliver til 'lømler':  

Vi kan med ordvalg opfordre til en bestemt forståelse, f.eks. når vi taler om ældrebyrden. Vores indre billede af de ældre ændrer karakter. De bliver byrder og ikke rare bedsteforældre. Det er måske som følge af det, at man i dag kan diskutere afskaffelse af efterlønnen.

Der er også den om café-pengene. Det er SU'en, der frames i et overflødighedshorn af ydelser til de forkælede studerende.

Og hvad med lømmelpakken? Når de unge bliver til lømler, sender vi gladeligt en pakke af reglementer og indskrænket råderum i deres retning. Hvem vil modsætte sig at få styr på lømmeladfærd?

Sproglig hokuspokus finer vi også, når negative budskaber pakkes pænt ind. Et eksempel er genopretningspakken som lyder positivt men handler om nedskæringer.