Koder – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Temaer > Koder

Sprogkoder 

Vi har alle flere forskellige måder at snakke på afhængig af, hvilket socialt rum vi opholder os i: Der er forskel på, hvordan vi taler til vores venner, bedsteforældre, kassedamen i Netto eller den betjent, som lige har stoppet os for at køre uden cykellygter. De forskellige måder at tale på kaldes sprogkoder.

Kodesammenstød

Vi er ikke alle enige om, hvilke sprogkoder vi bruger til hvilke situationer. Det kan føre til en del forvirring. Vi kender det godt: Vi kommer til at bande for meget, mens vi taler med mormor, og vi glemmer alle de kloge ord, når vi taler med læreren. Til gengæld husker vi, hvilke ord der tæller, når vi sørger for at understrege, hvilken gruppe blandt vennerne vi tilhører.

Et klassisk sammenstød mellem forskellige gruppers sprogkoder er dét mellem ungdomssprog og ældresprog. Ord som fuck, møgluder, motherfucker og ho er udbredte ord hos grupper af unge, men de støder ofte ældre mennesker. Og netop bandeord er centrale, når generationer støder sammen. Forsker Marianne Rathje har kigget på forskellene i banderiet

Sprog og identitet

Mennesker skal blot høre ganske få sekunder af en stemme, før de har dannet sig et indtryk af personen bag stemmen. Dette kan de gøre, fordi de forbinder bestemte måder at tale på med bestemte persontyper, situationer osv. Mennesker udnytter denne mulighed, for at vise hvem de er. Men det er ikke bare sådan, at alle kan konstruere en hvilken som helst sproglig identitet. Det kræver dels, at man kender de sproglige træk, og dels at andre anerkender, at man har 'ret' til at bruge dem.

En dreng på amager har skrevet i en stil om sin hverdag: 'Perkersprog skal kun 'perkere' snakke som de snakker (...) men 'danskere' som er født i en boligblok med 'perkere' må sådan set godt tale det sprog.'