Gadesprog – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Temaer > Gadesprog

Gadesprog

Gadesprog blandt unge fra Amager

Når jeg taler med mine venner, taler jeg gadesprog, slang, perkersprog (…) Når jeg er nede på gaden bruger jeg mest perkersprog, som fx: walek, ya, sami, osv. Det er arabiske ord.” Sådan siger en pige fra Amager, om sin egen sprogbrug.

Hør et eksempel på gadesprog

Phd-studerende Astrid Ag har observeret sproget i en klasse og fundet frem til, at mange taler 'gadesprog', 'slangsprog', 'perkersprog' osv. Det kalder de unge fra Amager selv stilen. Astrid Ag bruger betegnelsen 'senmoderne urban ungdomsstil'. Det overraskende er, at sprogstilen ikke signalerer etnicitet, men gadesmarthed, hårdhed og maskulinitet.

Læs også om unges mix af sprog under temaet superdiversitet.

- Grimt eller udtryk for det dynamiske og pulserende?

Nogle unge siger, at de taler 'gadesprog', når de taler med hinanden, og at de taler 'intergreret', når de taler med voksne. Et ældre bud på hvad gadesprog er, kan man finde i den Danske Ordbog, hvor det beskrives som 'grimt, vulgært og anstødeligt sprog som det tales af (tarvelige) folk der lever det meste af deres liv på gaden.' Ordbogen siger, at gadesprog er grimt og at brugerne er 'tarvelige' (i betydningen sølle og usympatiske). Men dette er et typisk eksempel på en vurdering fra et voksenperspektiv. Blandt de unge er vurderingen langt mere positiv. 

Gadesprog bruges af både politikere og rappere

Nogle beskriver også indimellem politikeres sprogbrug som gadesprog. Ved at tale råt og vulgært får de masser af opmærksomhed og fjerner dermed fokus fra den politiske dagsorden. De udnytter den provokerende og overrumplende effekt til at få opmærksomhed. De kan også forsøge at konstruere identiteter som gadesmart, hård og maskulin. Om det lykkes er op til modtagerne at vurdere.

Referencer

Ag, Astrid (2010): "Sprogbrug og identitetsarbejde hos senmoderne storbypiger" Københavnerstudier i tosprogethed, bind 53, Københavns Universitet, Humanistisk Fakultet