Empiri – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Temaer > Empiri

Empiri

Empiri er indsamling og analyse af data. Ordet 'empiri' stammer fra det græske ord for 'erfaring'. Erfaring kan være ydre og indre. 

En talesprogforsker bruger begge typer empiri. Han kan hente data gennem ydre erfaringer: udspørgning, eksperimenter og observationer eller indre erfaringer: intuition og introspektion. Han henter empirien forskellige steder, f.eks. i klasseværelset, på gaden, på kontoret, i laboratoriet osv. 

Indsamlingen og analysen af data afhænger dog af, hvad forskeren forstår ved 'talesprog'.

Hvad er 'talesprog'?

En simpel definition af talesprog er: sprog der produceres med stemmen og opfattes med øret. Men så er dialoger i drama, taler eller laboratorieopgaver, hvor man bliver bedt om at sige noget bestemt, også talesprog. Se også vores tema om forskellen mellem skrift- og talesprog.

Spontan tale er anderledes. Spontan tale er ikke-oplæst, ikke-indøvet og ikke-citeret. I spontant talesprog afbryder talerne hinanden, tøver, gentager, overlapper og undervejs ændrer de deres tale efter respons.  

Og så er talesprog tæt forbundet med gestik og mimik. Hvis vi hører en lydoptagelse af et 'bah-bah' og samtidig ser læbebevægelser for 'dah-dah', så kommer vi også til at høre noget helt tredje. Se McGurk-effekten, som illustrerer at lydopfattelsen er påvirket af det visuelle.

Zoom ind på enheder i talesprog

Hvis du vil undersøge talesprog, må du beslutte dig for, hvilke enheder du vil studere.

Vil du zoome ind på talesprog på mikro-niveau eller zoome ud på makroniveau? Her er en liste over mulige undersøgelsesenheder, fra mikro- til makro-niveau:     

  • fonemer: sproglyde. Når man udskifter et fonem med et andet sker en ændring i betydning, f.eks. mule, mole, måle.
  • morfemer: mindste betydningsbærende enhed. F.eks. 'biler' indeholder to morfemer: roden 'bil'  + flertal 'er'.
  • ord: mindste frit forekommende betydningsbærende enhed i sproget. Det kan alene udgøre et udsagn, f.eks. stop!
  • sætninger: ordgrupper som forekommer som komplette udsagn og en prosodisk enhed.
  • bidrag: en sekvens af en kommunikation, som afgrænses af 'tavshed': fraværet af, at man selv eller en anden kommer med et bidrag.
  • samtaletyper: eksempelvis skole-hjem-samtale, ansættelsessamtale, telefonsamtale osv.   

Sådan kan talesprog lagres

Når du har bestemt sig for, hvad du forstår ved 'talesprog', og hvilke enheder du vil zoome ind på, så er du klar til at vælge lagringsmetode. Det er nødvendigt at kunne fastholde den flygtige tale, men talen kan lagres på forskellige måder. 

Lagringsmetoden hænger sammen med, hvad du vil undersøge. Hvis du vil undersøge samtaletyper, giver det ikke mening, at have en graf over talestrømmens energifordeling, som det vises på et spektrogram. Men hvis du vil studere bestemte sproglyde, er spektrogrammet rigtig godt! 

  • Akustisk - sampling: talestrømmen bliver læst højt. F.eks. indeholder en intensitets-graf den information, en højtaler skal bruge for at reproducere lyden. 
  • Spektrogram: her bliver talestrømmens energifordeling vist på en graf. Energifordelingen er forskellig fra vokaler og konsonanter.
  • Ortografisk: talestrømmen udskrives. Udskrivningen indeholder de sagte ord, sætninger og forløbet i talen. 
  • Visuelt: taleren og talestrømmen optages på video. Hermed bliver ikke blot det sagte, men også synlige ansigts- og kropsbevægelser fastholdt. 

Flere perspektiver på talesprog

Du kan også arbejde tværfagligt med talesprog. Diagrammet giver eksempler på, hvordan talesprog kan angribes i andre fag.