Der skal også være plads til det flade a – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Aktuelt > Der skal også være pla...

10. december 2013

Der skal også være plads til det flade a

Hvad betyder sproget i radioen for vores sprogholdninger? Jacob Thøgersen fortæller hvad det flade a fra DRs Radioavisen har betydet. Det gør han i Kristeligt Dagblad den 22.11. Her kommer et uddrag:

´Brugen af flade a'er i Radioavisen siden 1930' erne er omdrejningspunktet for et forskningsprojekt, der gerne vil gøre danskerne mindre sprogligt fordømmende. Og forklare, hvorfor vi stadig er det.

Nyhedsoplæser Ernst Møllers stemme går i gang igen. 
" Det svenske politi undersøger i øjeblikket, om der er forbindelse mellem..." På computerskærmen ses udsvingene i hans udtale på en graf, der omhyggeligt registrerer hver en lyd. Denne stemme er fra 1986, men der er mange andre stemmer i de otte timers radioavis, sprogforsker Jacob Thøgersen har samlet fra 1930' erne til 2010. 

Og der er mange ord - 70.000 i alt. Han har lyttet til dem alle, skrevet ned og analyseret.  Særligt det, man engang kaldte flade a'er - det vil sige a'er, som udtales med tungen højere mod ganen, og som nærmest lyder som æ'er - har haft hans interesse. Eksempelvis når grevinde Alexandra og A-kassens formand blev udtalt som " grevinde AlexÆndra" og " Æ-kassens formand". Og så er der stavelseskannibalismen. 
Det vil sige ord, hvis endelse sluges i udtalen. Som når " stearin" bliver til " sda'rin", " læstE" bliver til " læst" og " ringEDE" til " ringED".  

Det er ganske nørdet forskning, det ved lektor Jacob Thøgersen fra Københavns Universitet udmærket. Men der er særdeles gode grunde til, at han bruger sin tid og statens penge på netop dette emne, forklarer han: " Det er en udbredt holdning blandt sprogforskere, at vi ikke påvirkes afgørende af det sprog, vi hører i medierne. Men selvfølgelig gør vi det, og det sker ikke mindst gennem Radioavisen, som gennem årtier er blevet opfattet som rettesnoren for sproglig korrekthed. Det, man hører der, er sådan, man ' bør' tale i Danmark.  

Det er derfor, vi generelt synes, at københavnsk er det mest rigtige sprog, og at andre dialekter lyder lidt dumme. Men hvorfor er det sådan? Og hvad sker der, hvis sproget i Radioavisen ændrer sig, sådan som det faktisk er sket? Det er det, jeg undersøger, så hvis man svinger sig lidt op, handler min forskning om demokrati og sprogligt ligeværd. Den er et opgør med den sproglige intolerance, der hersker i Danmark, og det er da vigtigt."

Okay, men lad os se nærmere på, hvad forskningen egentlig indeholder. 
Først en kort præsentation: Jacob Thøgersen er en del af LARM Audio Research Archive, et tværvidenskabeligt projekt hvis mål er at opbygge en digital infrastruktur, som skal lette forskningsadgangen til den radiofoniske kulturarv i Danmark.

Han har længe beskæftiget sig med samspillet mellem Danmarks Radio og den almindelige sprogudvikling i Danmark. For lige siden etableringen i 1925 af det, der dengang blev kaldt Statsradiofonien, har Danmarks Radio fungeret som et sprogligt forbillede. 

Det forekommer os måske meget naturligt i dag, men det er jo ikke naturgivent, at det er sådan, påpeger Jacob Thøgersen. Og sådan var det faktisk heller ikke til at begynde med. Her var Radioavisen særdeles uformel og lød, som om en oplæser blot fik stukket dagens avis i hånden. Måske fordi radioen blevet opfundet af amatører.'

Du kan læse mere af artiklen på Sprogforandringscentrets site:http://dgcss.hum.ku.dk/presse/